Opec-landene vil starte med fastfrysning af produktion

Opec vil begynde en fastfrysning af produktionen af olie og derefter kan der måske skrues en smule ned for oliehanerne, siger  Saudi-Arabiens energiminister ifølge Bloomberg.
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
AF RITZAU FINANS

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, vil begynde med en fastfrysning af produktionen af olie - og derefter kan der måske skrues en smule ned for oliehanerne. Den mere præcise nedgang i produktionen vil blive meldt ud mellem nu og november.

Det sagde Saudi-Arabiens energiminister, Kalid al-Falih, onsdag ifølge Bloomberg News.

Han siger også, at man vil komme med en produktionsnedgang sammen med ikke-Opec-lande - og at der er flere uden for Opec, der er parate til at skære i produktionen.

Khaled al-Falih mener desuden, at en koordineret handling kan føre til et sundt oliemarked.

Samtidig mener Khaled al-Falih, at det går langsommere end ventet med at få oliemarkedet til at balancere mellem udbud og efterspørgsel end ventet.

Lystigt snurrende borerigge presser oliemarkedet 

Russiske meldinger sender oliepris under 50 dollars 

Goldman Sachs: Oliekartels produktionsmål er næppe højt nok 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også