Oliekrisen sender Norges domstole på overarbejde

Problemerne i den norske offshoresektor betyder, at de norske domstole har behandlet et rekordstort antal arbejdsretssager. Ifølge DNB Markets er over 36.000 arbejdspladser blevet nedlagt siden 2014.
Arkivfoto. | Foto: Songa Offshore
Arkivfoto. | Foto: Songa Offshore
AF KRISTOFFER NYEGAARD

Norges domstole skal behandle et rekordantal arbejdsretssager i kølvandet på oliekrisen, skriver Dagens Næringsliv.

Den kraftige stigning i beskæftigelsessager, også kendt som arbejdskonflikter, skyldes til dels oliekrisen, siger dommer Helge Bjørnested til Dagens Næringsliv.

Ifølge DNB Markets er over 36.000 arbejdspladser blevet nedlagt, siden olieprisen begyndte at falde. Fra 2014 til 2015 er antallet af arbejdskonflikter i Stavanger steget fra 50 afgjorte sager til 141.

Det fremgår af tal, som norsk Domstoladministrasjonen har sendt til Dagens Næringsliv. I alle Norges byretter har der været en samlet stigning fra 1051 til 1345 retsafgørelse i samme periode.

Statoil, Norges største olieproducent, lancerede en omfattende nedskæringsplan i juni sidste år, der oprindeligt skulle skærer cirka 1.500 fastansatte og 525 konsulenter fra mod slutningen af 2016.

Olieselskabet har sidenhen revideret planen og forventer nu at afskedige yderligere 400 til 500 medarbejdere i begyndelsen af det nye år.

Resten af Norges offshore-industri følger mere eller mindre samme nedskæringsspor som Statoil. Ordfjell Drilling har fyret 900 medarbejdere siden 2014.

Offshorekrisen rammer norske underleverandører hårdest

Nu rammer offshorekrisen shippingbankerne

DNB: Udfordrende offshore har lange udsigter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også