Offshorekrisen rammer norske underleverandører hårdest

Den lave oliepris har indtil udgangen af 2015 gjort det af med 25.000 job i Norge, men kun en tiendedel af de tabte job kan spores tilbage til olieselskaber. Det skriver Sysla på baggrund af tal fra Statistisk Sentralbyrå.
Foto: Elin A. Isaksen - Statoil
Foto: Elin A. Isaksen - Statoil

De hårde tider i norsk offshore, som har rod i den lave oliepris, går langt hårdere ud over norske underleverandører end olieselskaberne selv. Det skriver Sysla på baggrund af tal fra Statistisk Sentralbyrå.

Tallene viser, at beskæftigelsen i oliebranchen og industrier, som leverer til oliebranchen, blev reduceret med 25.000 personer i perioden 2013-2015, så den ved udgangen af 2015 bestod af 207.000 arbejdspladser.

Særligt hårdt er det gået ud over kategorien "andre private tjenesteydelser", som ifølge Sysla blandt andet dækker over vikarbureauer. Her er beskæftigelsen faldet med omtrent 10.000 arbejdspladser til nu at ligge i underkanten af 80.000.

Også værft- og værkstedsindustrien mærker nedgangen, der er gået fra  62.400 beskæftigede i 2013 til 54.400 beskæftigede i 2015, altså en nedgang på 8000.

Analyseinstitut advarer mod globalt olieunderskud

Skibskredit: Grøn dagsorden presser tankmarkedet 

Storbanker: Det er snart slut med den lave oliepris 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også