Oliefond dropper 52 mine- og kulselskaber

Den norske oliefond har offentliggjort en liste med miner og energiselskaber, som man ikke længere vil investere i, fordi de er for afhængige af kul. Fonden åbner dog en dør på klem for forandringsvillige selskaber.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall
AF RITZAU FINANS

Norges oliefond, der sidder på kapital for 860 mia. dollar, har offentliggjort en liste af miner og energiselskaber, der bliver udelukket for investeringsporteføljen på grund af aktiviteter med kul.

Det skriver den britiske avis The Independent.

Den norske regering introducerede i februar nye strammere kriterier for, hvem den norske oliefond må investere i. I blandt var et kriterium, der udelukker selskaber, der har mere end 30 pct. af deres aktiviteter eller omsætning i kul, og det er altså den grænse de 52 selskaber er faldet ved.

Udelukkelse af selskaberne har en samlet værdi af 19 mia. norske kr., svarende til 15,2 mia. danske kr., men kan fremover, ifølge fondens forventninger, udelukke op imod 120 selskaber og ændrer investeringer for i alt 55 mia. norske kr.

"Vi kigger på selskabernes fremtidsplaner i et perspektiv på et til tre år, og det kan afgøre, om selskaberne bliver ekskluderet eller ej. Hvis et selskab planlægger at gå under 30 pct.-grænsen, kan vi fortsat holde investeringen," siger Marthe Skaar, talskvinde i den norske oliefond, til The Independent.

Fonden har til tider haft problemer med at skaffe den nødvendige information om selskaberne. For at være sikker på at overholde de nye kriterier, har de derfor været stærkt afhængige af andre kilder.

Norges oliefond trækker sig fra kulsyndere

Norge tager hul på gigantisk olieopsparing

Norges oliefond kan få sig en lang næse i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også