Seadrill eksploderer på børsen

Aktiekursen i John Fredriksens hårdt pressede borerigselskab stiger med 23 procent fredag formiddag og er dermed den mest stigende aktie i Stoxx 600-indekset.
Foto: Seadrill
Foto: Seadrill
AF RITZAU FINANS

Det norske borerigselskab Seadrill ser ud til at gå på weekend med en ret så solid kursstigning i rygsækken. Aktien stiger med 23 pct. på børsen i Oslo fredag formiddag og ligger dermed som den mest stigende aktie i det brede Stoxx 600-indeks.

Der er spekulationer om, at den norske milliardær John Fredriksen vil putte en god stak penge i selskabet. ShippingWatch skrev tidligere på ugen, at Fredriksen har solgt en andel i laksefarmen Marine Harvest og fået over en halv mia. dollar fri.

Fisk skal finansiere Fredriksens olieflop

Seadrill har tidligere oplyst, at man kommer med en plan for omstrukturering af den næsten 11 mia. dollar store gæld, der er i selskabet, ved udgangen af juni.

Stigningen i aktiekursen kan ifølge analytikere være accelereret at, at investorer inddækker såkaldte short-positioner i aktien, altså køber lånte aktier tilbage for ikke at tabe yderligere, hvis kursstigninger fortsætter.

"Der inddækkes short-positioner inden for den industri. Hele rigsektoren er stærkt shorted. I tillæg hertil tænker nogle måske, at Fredriksen med salget af sine aktier i Marine Harvest har flere penge at bidrage med i forhold til Seadrill," siger Lukas Daul, analytiker hos ABG Sundal Collier, til Bloomberg.

Fredriksen ejer omkring 24 pct. af borerigselskabet.

Seadrill er ifølge Bloomberg faldet 69 pct. i løbet af de seneste 12 måneder.

Seadrill vil skære for milliarder i 2016

Seadrill-CEO holder gældsmøder med Fredriksen hver uge

Sådan gik det shippingmagnaternes formuer i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også