Offshore-leverandør efterlyser mere dansk arbejdskraft

Bladt Industries har svært ved at finde danske medarbejdere til produktion af blandt andet elementer til havvindmøller. Det skriver Berlingske.
Foto: Bladt Industries
Foto: Bladt Industries

Det er ikke muligt for Bladt Industries at finde tilstrækkelig dansk arbejdskraft, når Aalborg-virksomheden skal ansætte smede, industriteknikere og svejsere til de store stålkonstruktioner. Heriblandt monopæle til havvindmøller, der er blandt virksomhedens hovedprodukter. Det skriver Berlingske i dag.

"Vi kan godt finde nok arbejdskraft, men ikke kun dansk," siger Jan Kjærsgaard, direktør i Bladt Industries, til avisen, og fortsætter:

"Vi kunne godt ønske os, at flere søgte de sorte fag, altså ind i håndværksfagene og svejsefagene. Vi kunne godt bruge flere, som er dygtige til vores fag."

Jan Kjærsgaard vurderer, at omtrent 20 procent af virksomhedens medarbejdere i Danmark er hentet fra udlandet. Det er primært arbejdere fra Polen og Rumænien, men også fra de baltiske lande.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Tendensen bekræftes i Herning og Odense, som også er hjemsted for stor metalproduktion.

I DI vurderer adm. direktør Karsten Dybvad, at der i fremtiden også bliver kamp om den udenlandske arbejdskraft, fordi Polen og Tyskland står over for nogle af de samme problemer, som Danmark gør. Han peger på, at løsningen kan være at hente arbejdskraft endnu længere væk.

Leverandører frygter videnstab uden skattefrihed for montører 

Bladt og Semco vinder kontrakt på belgisk havpark 

Bladt gør klar til voldgiftssager 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også