Conocophillips skærer yderligere 70 norske stillinger

Det amerikanske olieselskab Conocophillips, som tabte over en milliard dollars i tredje kvartal, skærer nu yderligere i bemandingen i Norge, skriver Stavanger Aftenblad.
Foto: ConocoPhillips
Foto: ConocoPhillips

Tredje kvartal blev med et tab på 1,07 milliarder dollars (7,2 milliarder kroner) det dyreste kvartal i over seks år for det amerikanske olieselskab Conocophillips.

Det stiller krav til besparelser, og ifølge Stavanger Aftenblad har det nu ført til, at yderligere 70 stillinger skal skæres. Dermed har selskabet varslet, at 640 stillinger i Norge vil blive sløjfet i 2015 og 2016.

Conocophillips varslede i september en fyringsrunde, der vil ramme omkring hver 10. ansatte i selskabet. Samlet står 1800 ud af selskabets 18.000 ansatte til at blive fyret - størstedelen i Nordamerika, hvor 500 ansatte alene ved selskabets hovedkontor i Houston står til at blive opsagt.

Selskabet begrunder fyringsrunden med et behov for at spare på grund af kollapset i olieprisen. Selskabet havde allerede sagt farvel til 1000 medarbejdere i år, inden fyringen af yderligere 1800 medarbejdere blev meldt ud.

Conocophillips skruer ned for investeringer efter tab

Oliegigant fyrer 10 procent af medarbejderne

BP nedskriver med 7 mia kroner i Norge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også