Statoil-direktør: Vi har kun set begyndelsen af LNG's rolle

Vi har kun set begyndelsen af, hvilken rolle gas kommer til at spille, fortæller Statoils direktør for markedsføring og handel til DN peger på, at gas bevæger sig i retning af oliemarkedet.

Gasmarkedet er under global forandring og vil med tiden komme til at ligne oliemarkedet i takt med en øget LNG-kapacitet verden over. Det fortæller Statoils direktør for markedsføring og handel, Tor Martin Anfinnsen, til DN.

Han mener, at vi på det brede, globale marked kun har set begyndelsen af den rolle, som LNG kommer til at spille

"Gasmarkedet er sådan set i færd med at bevæge sig i retning af oliemarkedet og blive en råvare, som handles globalt," siger han.

Anfinnsen mener, at priserne dermed vil variere fra område til område, men stort set i tråd med transportomkostninger, transporttid og kortsigtede ubalancer.

Han baserer sine forudsigelser på, at gas i Europa både blandt politikere og Statoils kommercielle modparter forventes at være en vigtig del af energiforsyningen, og at den underliggende efterspørgsel i Asien forventes at være stærk fremover, på trods af tilbageslag i vækstraterne i de toneangivende økonomier.

Han ser dog også for sig, at udbuddet på kort og mellemlangt sigte vil vokse hurtigere end efterspørgslen. Han forventer, at markedet vil rette sig til over tid, men vil ikke komme med et bud på, hvornår det i givet fald kommer til at ske.

"Nu må alle nye projekter vurdere, hvor højt prisen vil ligge, og om de kan levere lønsomt."

Også Shell ser lyst på fremtiden for LNG.

"Der vil fortsat være en global vækst i behovet for LNG som en erstatning for olie, blandt andet til transport," sagde Roger Bounds, Shells globale LNG-chef, for nyligt.

Shell: LNG er stadig fremtidens brændstof

 

Singapore klar med økonomisk støtte til LNG-skibe

Teekay i milliardaftale med kinesisk statsbank 

Shell forlader Arktisk efter skuffende resultater 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også