Her er Statoils største budgetoverskridelse

19 år efter at der blev fundet gas ud for Irlands kyst, kan produktionen endelig begynde, men den langtrukne affære er den største budgetoverskridelse i det norske selskabs historie.
Foto: North Atlantic Drilling
Foto: North Atlantic Drilling
AF MAZ PLECHINGER, ENERGIWATCH

Når det går trægt derhjemme, kan det være rart at komme uden for huset en gang imellem. Men for Statoil har det ikke været nogen svirretur i Irland, hvor det norske olieselskab har tabt 843 mio. euro (6,3 mia. kr.), skriver den irske avis Independent. Alene sidste år havde selskabet nedskrivninger for 244 mio. euro (1,8 mia. kr.) i Irland.

Den store årsag til tabet er gasfeltet Corrib. Det blev opdaget for 19 år siden ud for kysten ved amtet Mayo, og selv om det er drevet af hollandsk/britiske Shell, så er Statoil med med en ejerandel på 36,5 pct.

Statoil taber 100 milliarder kroner på tre måneder

Projektet er langt om længe ved at være klar til produktion; ifølge en talsmand fra Shell "forventes det at gas vil flyde inden udgangen af 2015". Men udgifterne til gasfeltet er skredet med ikke mindre end 400 pct. til 3,6 mia. euro (25,9 mia. kr.) Det er den største budgetoverskridelse i Statoils historie, skriver Aftenbladet, og langt mere end feltet Mongstad, der blev 95 pct. dyrere end estimeret.

"Projektet er væsentlig forsinket og dyrere end forventet, men der det kommer i produktion inden udgangen af året, så vil det være en vigtig bidragsyder til produktion og cashflow," siger Statoils pressetalsmand Knut Rostad til avisen.

I det mindste bliver det ikke det trængte olieselskab, der kommer til at hænge på regningen, beroliges det. For i Irland kan selskaber fratrække 100 pct. af deres omkostninger fra etableringsfasen, hvilket betyder, at det bliver de irske skatteydere, der skal sluge milliardtabet gennem manglende skattebetalinger fra Statoil fremover.

Norsk leverandør vinder milliardkontrakt på Sverdrup

Statoil tildeler Kvaerner kontrakt på Johan Sverdrup

Ny rapport spår dyster fremtid for Nordsøen

Statoil taber 100 milliarder kroner på tre måneder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også