Statoil taber 100 milliarder kroner på tre måneder

Den norske oliegigant har mistet op mod 100 milliarder norske kroner i børsværdi alene i det seneste kvartal. Men problemerne kan blive værre endnu, lyder det fra en analytiker.
Foto: Harald Peterssen, Statoil
Foto: Harald Peterssen, Statoil

Olieprisfaldet og de dårlige oliemarkeder har taget hårdt på Statoil. Helt konkret har selskabets værdi på børsen taget et fald på knap 100 milliarder norske kroner i løbet af de seneste tre måneder.

Det skriver Dagens Næringsliv

Problemerne kan blive endnu større for Statoil vurderer analytikeren John Olaisen fra ABG Sundal Collier over for den norske erhvervsavis.

"Selvom de (Statoil, red.) skærer i driftsinvesteringerne med 40 procent fra niveauet i dag, så har Statoil brug for en oliepris på 60 dollars pr. tønde for at opretholde dagens udbytteniveau. Bliver olieprisen liggende under 50 dollars, så er udbyttet ikke i nærheden er at være bæredygtigt. Og hvis olieprisen bliver liggende her, så er aktiekursen langt under 100 kroner om seks måneder," siger han til Dagens Næringsliv.

Statoil overraskede analytikerne i andet kvartal 

Dagens aktiekurs for Statoil ligger på 120,9 norske kroner.

Stort tab i andet kvartal

Prisen for en tønde Nordsø-olie, Brent, faldt mandag til 43,71 dollar pr. tønde - det laveste niveau i seks år. Flere analytikere har for nylig vurderet, at prisen kan være på vej helt ned mod 30 dollars pr. tønde.

I det seneste regnskab for Statoil - for andet kvartal i år - kom selskabet med et resultat, der var betydeligt mærket af olieprisfaldet.

Samlet set var resultatet ca. 10 milliarder norske kroner dårligere end samme periode sidste år på grund af den faldende oliepris. Samtidig blev det ekstraordinært påvirket af salget af det såkaldte Shah Deniz-projekt i Aserbajdsjan og South Caucasus-rørledningen, der tilsammen har givet en gevinst på 12,3 milliarder kroner.

Produktionen fra norsk sokkel steg med syv procent i andet kvartal 2015 sammenlignet med året før. I alt havde Statoil i kvartalet en produktion på 1,873 millioner tønder olieækvivalenter per dag, en vækst på fire procent sammenlignet med samme periode i 2014.

Olieselskab vil afskedige 8800 ansatte 

Nordea: Olieprisen kan være på vej mod 40erne igen 

Statoil vil skære længere ind til benet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også