Transocean fyrer 250 ansatte i Norge

Det schweiziske rigselskab Transocean fyrer nu 250 ansatte i Norge, efter to af selskabets rigge i Nordsøen ikke har været i stand til at lande nye kontrakter.

Verdens største rigselskab, Transocean, der har hovedsæde i Schweiz, fyrer nu en lang række ansatte i Norge efter selskabets rigge Transocean Spitsbergen og Transocean Searcher ikke har været i stand til at lande nye kontrakter.

Fyringsrunden rammer 250 medarbejdere i Transoceans norske afdeling, hvilket er tæt på en fjerdedel af alle selskabets ansatte i Norge, skriver Dagens Næringsliv tirsdag.

Medarbejdernes repræsentant i fagforeningen Safe beskriver overfor avisen den nye sparerunde som alvorlig og meget mærkbar, og han understreger, at der er langt mellem kontrakterne i offshoremarkedet nu.

Transocean har ikke ønsket at udtale sig om fyringerne til Dagens Næringsliv.

Olieprisfald kan også ramme i Danmark

De seneste måneder i den norske olieindustri har budt på nedskæringer, fyringer i hundredvis af medarbejdere per gang eller decideret lønnedgang hos de ansatte for at redde deres arbejdsplads. Helt uvant for et erhverv, der har kunnet gå på vandet de seneste fire-fem år, men som med det bratte fald i olieprisen, der satte ind sidste efterår, skal til at vænne sig til en ny virkelighed.

Blandt de danske underleverandører har den lave oliepris fået konsekvenser i selskaber som Semco Maritime og Rambøll Olie og Gas, men det har stadig begrænset sig til få enkelte selskaber. Ifølge offshoreindustriens branchenetværk Offshoreenergy.dk, der har 270 medlemsvirksomheder inden for olie, gas og vind, kan det komme til at gøre ondt i 2015. Op mod 1000 danske arbejdspladser ventes at forsvinde i 2015 som en følge af olieprisen, der rundt regnet er halveret i dag fra højdepunktet omkring de 120 dollars per tønde sidste år.

1000 danske job i fare efter olieprisens styrtdyk

Norsk Industri frygter olieprisen rammer hårdt

Welltec har fjernet hvert tiende job i 2015

Analyse: Olieselskaber skærer en tredjedel af budgetter i 2015 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også