Maersk Drilling indgår hensigtserklæring om ledigt boreskib

Maersk Drilling har sammen med australske Otto Energy indgået en hensigtserklæring om det ledige boreskib Maersk Venturer.
Boreskibet Maersk Valiant. | Foto: Maersk Drilling
Boreskibet Maersk Valiant. | Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Det australske gas- og olieefterforskningsselskab Otto Energy har indgået en hensigtserklæring med Maersk Drilling omkring det ledige boreskib Maersk Venturer. Der er tale om et projekt ved Filippinerne kaldet Hawkeye.

Det fremgår af en meddelelse fra Otto Energy, der skriver, at de endelige kontraktlige detaljer med Maersk Drilling vil blive afsluttet de kommende uger.

Maersk Venturer blev leveret fra Samsung-værftet i Sydkorea i september 2014, men gik ledigt de første måneder. I december sidste år og januar i år har boreskibet været udlejet til franske Total på et oliefelt i malaysisk farvand.

Dermed har Maersk Venturer gået ledig omkring en måned, men kan altså snart muligvis komme i brug igen. Selve boringen af Hawkeye forventes ifølge Otto Energy at blive indledt i tredje kvartal af 2015.

Hvis Maersk Venturer kommer i arbejde, er Maersk Drilling dermed nede på to enheder uden arbejde: den ældre borerig Maersk Endurer samt Maersk Voyager, et spritnyt søsterskib til Venturer, netop færdigbygget på Samsung-værftet i Sydkorea men endnu uden en kundeopgave.

Markedet for olierigge på laveste niveau i 20 år  

Maersk Drilling: Når nok 2015-mål selv uden nye kontrakter  

Maersk Drilling nedskriver 85 mio USD 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også