Markedet for olierigge på laveste niveau i 20 år

Flere i branchen melder nu om, at mængden af olierigge, der ligger stille hen eller bliver skrottet, er på det højeste niveau i næsten 20 år. Det skriver Financial Times.
- | Foto: Maersk Drilling
- | Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Offshore-olieboringer lider voldsomt under faldet i olieprisen, og flere i branchen melder nu om, at mængden af olierigge, der ligger stille hen eller bliver skrottet er på det højeste niveau i næsten 20 år. De forudsiger samtidig, at nedturen kan fortsætte to år endnu.

Det skriver Financial Times.

Norske Seadrill meddelte torsdag, at alvoren af nedturen og omfanget af over-udbuddet i branchen var så markant, at omkring en fjerdedel af riggene designet til arbejde på ultra-dybt vand, ville bliver ledige i år. En tredjedel af disse rigge er nybyggede og endnu ikke leveret, men bestilt da olieprisen boomede.

"Offshore-drilling markedet er på vej ind i sit andet år med nedgang, hvilket tegner til at blive mere udfordrende end det første år og værre end hvad branchen hidtil har ventet, meddelte Seadrill torsdag," ifølge Financial Times.

Som konsekvens af nedgangen i markedet er mange aktører tvunget til at skrotte eller lægge olierigge brak i et tempo som branchen ikke har oplevet i knap 20 år.

Raterne for avancerede dybvandsrigge er faldet fra en top på 650.000 dollar om dagen for to år siden til mellem 350.000 og 400.000 dollar om dagen i dag.

Danske Bank: Offshore-industrien var blevet for dyr 

Seadrill: Vi kommer stærke ud af nedtur 

Kæmpe nedskrivninger sender Maersk Oil i minus 

Maersk Drilling vil flage udenlandsk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også