Atlantic Petroleum sælger ud til Statoil

Statoil køber op i norsk oliefelt og indgår optionsaftaler om yderligere overtagelser.
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
Foto: Øyvind Hagen/Statoil
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, ENERGIWATCH

Det færøske olieselskab Atlantic Petroleum har solgt en del af olielicensen PL 602 til norske Statoil. Dermed har Atlantic Petroleum 7,5 pct. tilbage af licensen, som selskabet købte 10 pct. af i 2014.

"Salget af ejerandelen i PL 602 til Statoil er en del af vores strategi om at realisere værdier fra efterforskningsporteføljen på et tidligt stadie," udtaler Atlantic Petroleums administrerende direktør Ben Arabo i en meddelelse.

Pengene fra transaktionen skal bruges til selskabets resterende portefølje.

PL 602 ligger i Vørringbassenget, der er et undersøisk plateau ud for den nordlige del af Norge.

Derudover har Atalntic Petroleum indgået en optionsaftale på yderligere frasalg vedrørende licenserne PL 704, PL 705 og PL 802, der ligeledes ligger i Vørringbassenget, nærmere bestemt i den vestlige del nær et gasfund. Atlantic Petroleum sidder i dag på 30 pct. af PL 704 og PL 705 og 20 pct. af PL 802.

Optionsaftalen giver Statoil ret til at købe op til 20 pct. af PL 705 og PL 704. Muligheden gælder indtil 30. april i år. Derudover får Statoil ret til at købe op til op til 10 pct. af PL 802. Optionerne er uafhængige af hinanden.

Ben Arabo udtrykker stor tilfredshed med den del af aftalen.

Der oplyses ingen økonomiske detaljer om aftalerne.

Uvished om genstart af Statoil-platform efter gaslæk

Aker Solutions fyrer 300 norske ansatte

WoodMackenzie: Johan Sverdrup er 11 mia USD værd

To milliarder kroner skiller Sverdrup-parterne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også