Udsving i olieprisen forud for vigtige lagerdata

Positiv udvikling på oliemarkedet, der afventer vigtige informationer om USA's olieliagre torsdag.
Foto: COSL
Foto: COSL
AF RITZAU FINANS

Der er fortsat optimisme i oliemarkedet efter de seneste dages stigende priser onsdag morgen.

Markedet tager dog en puster efter nogle markante udsving over de seneste 12 timer, hvor grænserne er blevet udfordret med udsving i 2,50 dollar størrelsesordenen såvel ned som op.

Investorerne venter på dagens lagertal, der i indeværende uge er udsat til torsdag på grund af mandagens helligdag.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News ventes olielagrene at være steget for femte uge i træk til 417,9 mio tønder.

Stigende amerikanske leverancer bidrager til den globale overflod, som har presset priserne næsten 50 pct. lavere i 2014.

"Lagerdatene vil sandsynligvis være af en karakter, der påvirker trenden. Der er stadig flere tegn på, at olieprisen er begyndt at finde en fast base," siger chefstrateg Ric Spooner fra CMC Markets i Sydney til Bloomberg News.

Onsdag morgen ligger futuren på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med udløb i marts i 62,30 dollar mod 61,05 dollar tirsdag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-oliefuture for marts handles samtidig i 54,05 dollar mod 52,40 dollar tirsdag eftermiddag.

Danske Bank: Offshore-industrien var blevet for dyr 

Nye sikkerhedsproblemer plager Dong-platform i Norge 

Stigende optimisme om olieprisen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også