Stigende optimisme om olieprisen

Olieprisen fortsætter stigning og stabilisering.
Foto: Kamran Jebreili / AP Polfoto
Foto: Kamran Jebreili / AP Polfoto
AF RITZAU FINANS

Der er optimisme i oliemarkedet efter de seneste dages stigende priser.

Tendensen har ifølge Qatars energiminister Mohammed bin Saleh Al Sada ændret sig i løbet af de sidste to uger. Og det globale overudbud er mindre end de tidligere anslåede 1,8 mio. tønder om dagen, ifølge Kuwaits olieminister Ali Al-Omair.

Organisationen af Olieeksporterende Lande - Opec - ser lysere på markedet end længe, efter at især producenterne af skiferolie i USA har reduceret antallet af aktive rigge til det laveste siden august 2011.

Ifølge storbanken Standard Chartered er markedet er ved at flytte sit fokus til at reducere udbuddet.

"Vi har set et sæt rigantal-data som vil påvirke det fremadrettede skøn. Der er prognoser for lavere produktion ved udgangen af 2015, især fra USA, og det sætter den nedadgående trend i stå," siger råvareanalytiker David Lennox fra Fat Prophets i Sydney til Bloomberg News.

Tirsdag morgen ligger futuren på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med udløb i marts i 61,90 dollar mod 61,80 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-oliefuture for marts handles samtidig i 53,85 dollar mod 53,10 dollar mandag eftermiddag.

WoodMackenzie: Johan Sverdrup er 11 mia USD værd  

Drewry: Svovlkrav har været gratis for redere indtil nu 

SeaIntel: Maersk Line kan hente stor gevinst på olieprisfald  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også