Nyt oliefund i dansk del af Nordsøen

Dana Petroleum har fundet olie og gas og skal nu afgøre, om fundet kan udnyttes kommercielt.
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN, ENERGIWATCH

Der er fundet olie i den sydlige del af Nordsøen.

Dana Petroleum Denmark B.V. har som operatør for tilladelse 12/06 boret vurderingsboringen Lille John-2, og boringen bekræfter, at der er olie i miocæne sandsten i strukturen.

Der er ikke tale om noget kæmpefund, og selskabet bag boringen skal nu vurdere, om olien kan udvindes kommercielt.

"Produktionstest viste en maksimal flowrate på 1.400 tønder/dagen," skriver Dana Petroleum i en meddelelse.

12/06-licensen befinder sig tæt på hollandske licenser, som Dana Petroleum opererer. Udover Lille John-boringerne har Dana Petroleum en ejerandel på 40 pct. i den nærliggende Broder Tuck-licens.

"Resultaterne fra vurderingsboringen og sideboringen er meget opmuntrende og demonstrerer en sund flowrate af olie. 12/06-licensen er et rigtig godt strategisk match for Dana, da det giver os adgang til ressourcer tæt på vores eksisterende licenser," siger Richard Fox, efterforskningsdirektør, i en meddelse.

Statoil venter gigant-indtjening på Johan Sverdrup 

I 2011 borede Dana Petroleum Lille John-1 efterforskningsboringen, som førte til fundet af Lille John olieforekomsten. Lille John-2 vurderingsboringen og en sideboring, Lille John-2A, blev udført for nærmere at fastslå udbredelsen af forekomsten.

Lille John-2 blev boret som en lodret boring og sluttede i lersten af miocæn alder i en dybde af 1344 meter under havets overflade. Der blev taget borekerner og gennemført et omfattende måleprogram. Ved en prøveproduktion blev der produceret olie og gas. Derefter blev der udført en afbøjet sideboring.

Selskaberne bag Lille John:

  • Dana Petroleum Denmark B.V., 40 pct.
  • PA Resources UK Ltd., 19 pct.
  • PA Resources Denmark ApS, 5 pct.
  • Spyker Energy ApS, 8 pct.
  • Danoil Exploration A/S, 8 pct.
  • Nordsøfonden, 20 pct.

Maersk om Sverdrup-slagsmål: Vi finder en rimelig løsning 

Maersk klar til nye investeringer i olie 

Nordsøfonden går ind i Xana-feltet

Maersk, Dong og Atlantic Petroleum får norske olielicenser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også