Ny jack-up rig leveret til Maersk Drilling

Maersk Gruppens rig- og boreselskab Maersk Drilling har fået leveret en ny jack-up rig, der er den tredje i rækken af fire nye borerigge.
Maersk Drillings borerig Maersk Innovator | Foto: Maersk Drilling
Maersk Drillings borerig Maersk Innovator | Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Maersk Drilling, der udlejer og opererer borerigge og boreskibe, har fået leverance af den tredje af fire nye borerigge i XLE-klassen. Den skal nu til Norge for at gøre sig klar til at påbegynde sin første kontrakt.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Maersk Drilling.

Der er tale om en "ultra harsh environment"-rig, der skal arbejde for Statoil i den norske del af Nordsøen. Kontrakten med Statoil er fireårig med to et-årige optioner.

Riggen blev bestilt i maj 2012, og allerede da Maersk Drilling skrev under på kontrakten med værftet, var aftalen med Statoil på plads.

Til gengæld er boremarkedet blevet sværere på det seneste, og Maersk Drilling har lige nu i alt ni rigge og skibe ud af en flåde på 23, som står uden arbejde for dele af eller hele 2015.

Maersk Drilling: Nye rigge kræver kontrakter i hånden 

Maersk Drilling har store huller i ordrebogen  

Nordea: Maersk-rederier sparer 12 mia kr på olien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også