Medie: Rigoperatør sagsøger Statoil

Diamond Offshore har rejst et søgsmål mod Statoil, som afsluttede en kontrakt før tid. Det kan koste selskabet flere hundrede millioner norske kroner, skriver Offshore.no.
Foto: Harald Peterssen, Statoil
Foto: Harald Peterssen, Statoil

En retssag mellem rigselskabet Diamond Offshore og Statoil kan være på vej. I hvert fald har rigoperatøren valgt at sagsøge det norske olieselskab, skriver Offshore.no.

Tvisten skyldes riggen Ocean Vanguard, som Statoil havde lejet frem til februar næste år til en dagsrate på 454.000 USD.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Men Statoil har valgt at bryde kontrakten, hvilket ifølge Offshore.no vil blive en dyr fornøjelse for Diamond Offshore med manglende indtægter på godt 700 mio. norske kroner.

"Statoil har modtaget meldingen om, at Diamond har rejst et søgsmål mod Statoil ved Stavanger byret. Men da uenighederne mellem Diamond og Statoil ikke er bragt for domstolene endnu, ønsker vi ikke at give yderligere kommentarer," siger informationschef Ørjan Heradstveit til Offshore.no.

Diamond er ifølge mediet ikke vendt tilbage. Retten i Stavanger bekræfter søgsmålet. Der vil dog gå mange måneder, før sagen kommer for en dommer.

Olietilsyn frygter ulykker efter nedskæringer 

Jobfest slut for norske olieingeniører 

Maersk Oil udskyder kæmpe gasfelt i Norskehavet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også