"Vi skal have 100 af de bedste forskere"

Den nye leder af DTU's olieforskningscenter, Bo Cerup-Simonsen, skal ansætte 100 "af de bedste forskere" til centeret. Erhvervslivet står allerede klar med flere penge.
Bo Cerup-Simonsen, ny leder af DTUs olieforskningscenter
Bo Cerup-Simonsen, ny leder af DTUs olieforskningscenter

Danmarks nye olieforskningscenter skal have en fast stab på omkring 100 personer, som ifølge den netop udpegede leder, Bo Cerup-Simonsen, gerne skal bestå af de bedste forskere, der kan findes.

Dermed bliver centeret af en størrelse, som gerne skulle kunne tiltrække dygtige forskere fra resten af verden og gerne fra nogle af de konkurrerende centre, der findes i f.eks. Singapore og Norge. Ikke mindst også fordi den første milliard kroner i finansiering over ti år er sikret af DUC-partnerne.

Nyt olieforskningscenter til Stavanger 

”Det er en privilegeret situation, at vi har erhvervets opbakning med en milliard kroner. Sammen med en stærk vision for centeret, der handler om at få mere olie ud af Nordsøen, tror jeg, vi vil være i stand til at tiltrække nogle af de bedste forskere,” fortæller Bo Cerup-Simonsen til ShippingWatch.

20 år med skibe

Som nuværende CEO for Maersk Maritime Technology og med 20 års erfaringen inden for skibsverden er det et nyt område, den ingeniør-uddannede chef kaster sig over. Som øverste leder bliver hans rolle dog især at stå i spidsen for centeret og lede organisationen og de fire videnskabelige direktører med hvert deres ansvarsområde. En af dem er i øvrigt professor Erling Stenby fra DTU, som tidligere har udtrykt sin interesse for den stilling, Bo Cerup-Simonsen nu tiltræder den 1. juli.

Udover den milliard, som centeret allerede er sikret, vil den nye chef have erhvervsinteresser med, der kan deltage i forskningsprojekter og geare milliarden. Det vil i den sammenhæng ikke være urealistisk at fordoble beløbet, lyder hans vurdering.

”Det ser man i nogle af de andre forskningsinstitutioner, så derfor er jeg også overbevist om, at vi kan geare milliarden til endnu mere. Vi har sådan set allerede positiv interesse fra erhvervslivet, hvor konkrete aktører gerne vil deltage med midler i forskningen,” fortæller han uden at vil sætte navn på, hvem det drejer sig om.

DTU-center er kernen

Udgangspunktet for centeret kan skæres ned til det mål, der hedder "forskning, der gøre det muligt at få mere end de 26 procent udvinding ud af Nordsøen, som er muligt i dag." Centeret skal dog ikke være en lukket klub, understreger Bo Cerup-Simonsen. Han inviterer alle aktører med interesser i Nordsøen til at byde ind, det være sig operatører eller underleverandører. Industrien har netop set frem til rammerne for det nye center, og om der med den finansielle opbakning fra DUC, også blev tale om et "DUC-center."

"Der er tale om et DTU-center, der skal fungere som kernen for forskningen, men det vil være helt naturligt at arbejde sammen med erhvervsinteresser og udenlandske universiteter. Ifølge aftalen etableres der konkrete samarbejder med de andre universiteter i Danmark," siger han.

Bo Cerup-Simonsen kalder den nye stilling for "et nyt drømmejob" Han vil ikke sætte tal på, hvor meget produktionen fra Nordsøen kan sættes i vejret. Hver enkelt procent vil batte meget, men det er også kostbart at sætte efterforskningen og produktionen op, påpeger han.

Læs hvordan Bo Cerup-Simonsen vil rulle det nye center ud om lidt på ShippingWatch.

Maersk Oil i gang med forskningcenter på DTU 

Mr. Triple-E skal lede olieforskning

Semco: Forskningscenter fastholder arbejdspladser

Lloyd's Register åbner udviklingscenter i Singapore 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også