Semco i strategisk rig-samarbejde i Sydøstasien

Semco Martime udvider sine globale aktiviteter inden for rig-opgradering gennem samarbejde med det statsejede PetroVietnam Marine Shipyard.

Semco Martime har indgået en samarbejdsaftale om rig-opgradering gennem med det statsejede PetroVietnam Marine Shipyard. De første to rigs er allerede afleveret til kunderne på et voksende sydøstasiatisk marked, skriver Semco i en pressemeddelelse.

Semco Martime indledte tilbage i efteråret 2012 et strategisk samarbejde med det statsejede vietnamesiske værft PetroVietnam Marine Shipyard om opgradering og vedligehold af borerigge. Samarbejdet er et led i Semco Maritimes globale strategi for udviklingen af selskabet frem imod 2015.

Semco Maritimes rig-aktiviteter har hidtil taget afsæt i industrien i og omkring Nordsøen med Semco Maritimes servicefaciliteter i Esbjerg, Stavanger/Bergen, Tromsø og Cromarty Firth (Skotland), som lokale centre for ombygning og opgradering af rigs.

Færdigudrustning af nybygninger

I det nye vietnamesiske samarbejde leverer Semco Maritime sammen med den vietnamesiske partner færdigudrustning af nybygninger fra andre asiatiske værfter, eksempelvis fra Kina, som service, ombygning og opgradering af ældre rigs, der opererer i området.

Mens PetroVietnam Marine Shipyard satser på nybygninger, skal Semco Maritime fokusere på servicering, ombygning og opgradering. Behovet er stigende i disse år, blandt andet som følge af nye boreteknikker, der kræver mere mandskab ombord og samtidig øger kravet om bedre indkvarteringsmuligheder for mandskabet ombord, forklarer Senior Vice President Hans Peter Jørgensen, Semco Maritime.

”I dag bores der dybere end før, og der bores samtidig horisontalt. Denne øgede belastning af riggens bærende konstruktioner kræver ombygning og forstærkning. Samtidig er kravene til indkvartering steget. Mandskabet ønsker ligeledes bedre komfort og mere plads, og derfor er bygning af beboelseskabiner også et stærkt voksende marked for Semco Maritime”, siger Hans Peter Jørgensen.

Han vurderer, at der i øjeblikket alene i Sydøstasien findes omkring 75 ældre rigs, som står foran opgradering med en ordrevolumen på i gennemsnit 20-35 millioner pr. rig. En rig skal typisk serviceres hvert femte år, dels af hensyn til sikkerheden og dels med henblik på teknologisk opgradering i en branche, hvor produktionsteknik og -effektivitet konstant sætter nye standarder. Dertil kommer færdigudrustning af nybygninger fra andre værfter i Sydøstasien.

Semco med i nyt borerig-værft i Skotland 

Semco tager hul på reparation til 200 mio kr 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også