Kinesiske værfter har succes med offshore

Siden 2009 har de kinesiske værfter haft stor succes med at tiltrække ordrer på dyrt udstyr til offshoreindustrien, og i gennemsnit er væksten steget med 20 pct. om året.
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil
Foto: Ole Jørgen Bratland - Statoil

De kinesiske værfter arbejder sig langsomt men helt sikkert ind på konkurrenterne fra Korea. Blandt de helt store skibe prøver værfterne i Kina for øjeblikket kræfterne af, men blandt offshoreriggene er der allerede succes at spore.

I den seneste opgørelse fra Clarkson er ordreværdien til de kinesiske værfter fra offshoreindustrien steget med omkring 20 pct. om året siden 2009, og i 2013 nåede offshoreordrene samlet en værdi af 17,3 mia. USD.

Ordrene aldrig har været mere værd, og på trods af at der i 2013 kun blev lagt 177 af slagsen, hvilket er det lavest antal ordre siden 2005, var de langt mere værd end de 356 ordrer, der blev lagt i 2007. De havde "kun" en værdi af samlet 13,8 mia. USD, skriver Hellenic.

Kina æder sig ind på offshoremarked 

Koreanske værfter sidder stadig på 33 pct. af verdens samlede ordremængde i offshore, men Kina nærmede sig i 2013 med samlet at have 31 pct. af omsætningen inden for bygningen af offshore-projekter. En stor fremgang fra 2012, hvor kineserne kun sad på 19 pct. af investeringerne i offshore.

Det er især tilgangen af ordrer på avancerede Jack-up rigge, der har været med til at øge omsætningen i Kina, og sidste år havde værfterne 31 ordrer alene i jack-up-segmentet.

Kina er ifølge Clarkson blevet attraktiv, fordi finansieringsmulighederne her er gunstige, og på enkelte kinesiske værfter har det kun været nødvendigt at forudbetale 10 pct. af den samlede ordreværdi før afleveringen.

Rusland og Korea i vidtrækkende offshore-samarbejde

China Oilfield Services Limited bestiller 15 skibe

Aggressive Korea-værfter erstatter skibe med offshore 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også