Tre konsortier får tilladelser i Grønlandshavet

Dong har sammen med bl.a. Statoil, ConocoPhillips og Chevron fået tildelt eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i fire felter i Grønlandshavet
Foto: Christian Florian / DMI
Foto: Christian Florian / DMI

Tre konsortier af olieselskaber har fået tildelt eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i fire felter i Grønlandshavet ved Nordøstgrønland. Det oplyser den grønlandske minister for Erhverv og Råstoffer, Jens-Erik Kirkegaard (Siumut), i en pressemeddelelse.

De tre konsortier, og deres fire tilladelser, udgøres af disse selskaber:

• Statoil, ConocoPhillips og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 6 (”Avinngaq”)

• ENI, BP, DONG og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 8 (”Amaroq”)

• Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 9 (”Umimmak”)

• Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 14 (”Nerleq”)

”Jeg noterer med stor tilfredshed, at vi kunne tiltrække de største olieselskaber i verden til at lede efter olie og gas i vores område. Det øger troen på, at de finder olie og gas i kommercielle mængder”, siger en Jens-Erik Kirkegaard, Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer. Han understreger samtidig, at "al efterforskning efter olie og gas sker efter de højst opnåelige standarder, når det drejer sig om at tage hensyn til havmiljøet og havets levende ressourcer”.

Selskaberne er udvalgt udfra deres erfaring med olie- og gasaktiviteter, finansiel styrke og deres systemer til håndtering af sikkerhed, sundhed og miljø samt deres programmer for efterforskning. 

Grønland indgår kæmpe aftale om jernmine

Olieselskaber melder om grønt lys til Arktis 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også