Gigant-feltet Sverdrup bliver forsinket

Det bliver først i starten af 2014, at der vedtages en udviklingsplan for det gigantiske Johan Svejdrup-felt. Der hersker tilsyneladende uenighed blandt partnerne i feltet.
Foto: Mærsk/Statoil
Foto: Mærsk/Statoil
AF RITZAU FINANS & SØREN SPRINGBORG, ENERGIWATCH

Planerne for udbygningen af det store Johan Sverdrup-felt, den såkaldte "concept selection", bliver først offentliggjort i starten af 2014 og ikke som tidligere berettet i fjerde kvartal 2013. Det skriver Statoil i en fondsbørsmeddelelse her til morgen.

"Vi er nødt til at blive færdige med de endelige rammer og give de enkelte selskaber muligheden for at lave et grundigt forarbejde. Samtidig er partnerne enige om, at vi skal tildele kontrakten til forarbejdet og modningen af feltet så hurtigt som muligt," siger Øyvind Reinertsen, senior vice-president for Johan Sverdrup feltet i fondsbørsmeddelelsen.

Statoil oplyser endvidere, at de ser produktionsstart ultimo 2019. Det vil kræve, at planerne for udvikling og drift kan godkendes af det norske Storting i foråret 2015. Tidligere ventede parterne den første olie fra feltet i 2018.

Uenighed mellem partnerne

Ifølge branchemediet Upstream skulle udskydelsen være affødt af uoverensstemmelser mellem partnerne i feltet. Johan Sverdrup består af tre licenser: PL 501, PL 502 og PL265. Maersk Oil har en ejerandel på 20 pct. af førstnævnte licens, mens resten er fordelt mellem Statoil, Lundin, Petoro og Det norske oljeselskap. Den endelige procentfordeling af feltet ventes på plads næste år, når der indleveres en feltudviklingsplan til de norske myndigheder.

Estimaterne for, hvor stort feltet er, spænder fra 1,7 til 3,3 mia. tønder olie. I følge dagens fondsbørsmeddelelse fra Statoil sættes estimaterne til mellem 1,8 og 2.9 mia. tønder olie. Maersk Oil har senest meldt en forventning om en produktionsandel på omkring 50.000 tønder per dag, når feltet kommer op at køre..

Sverdrup vil få 275 km lang olieledning

Sverdrup-olie kan først hentes op i 2019

Maersk skruer op for Nordsø-drømme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også