Sverdrup-olie kan først hentes op i 2019

Det bliver enten Lundin Petroleum eller Statoil, der skal hente olien i Johan Sverdrup-feltet op, men planerne for produktionsstart er blevet udskudt i forhold til den oprindelige plan.
AF RITZAU FINANS

Den første olie fra det gigantiske norske oliefelt Johan Sverdrup, som Maersk Oil ejer en del af, kan blive udskudt en anelse i forhold til den hidtidige plan.

Produktionsstart på feltet bliver formentlig i slutningen af 2018 eller starten af 2019 ifølge Torstein Sanness, chef for de norske aktiviteter i Lundin Petroleum, en af partnerne i feltet, ifølge Bloomberg News.

Shipping, offshore, havne, leverandører og services. ShippingWatch dækker bredt - læs mere i vores gratis nyhedsbrev

Tidligere har det lydt fra partnerne, at den første olie ville komme i 2018. De fem olieselskaber, der har ejerandele i Johan Sverdrup, ventes at offentliggøre en konceptplan for feltet i december, inden den endelige feltudviklingsplan skal sendes ind til myndighederne mod slutningen af 2014.

Endnu er det dog ikke besluttet, om operatøren bliver Lundin Petroleum eller Statoil, som også sidder på en stor del af feltet, siger Torstein Sanness ifølge Bloomberg News.

Johan Sverdrup består af tre licenser: PL 501, PL 502 og PL265. Maersk Oil har en ejerandel på 20 pct. af førstnævnte licens, mens resten er fordelt mellem Statoil, Lundin, Petoro og Det norske oljeselskap. Den endelige procentfordeling af feltet ventes på plads næste år, når der indleveres en feltudviklingsplan til de norske myndigheder.

Estimaterne for Johan Sverdrup lyder på, at feltet indeholder mellem 1,7 og 3,3 mia. tønder olie, hvilket sandsynligvis vil gøre det til det tredjestørste i Norge nogensinde. Lundin Petroleum har tidligere sagt, at produktionen kan nå op mod 600.000 tønder olie om dagen.

Maersk Oil har senest meldt en forventning om en produktionsandel på omkring 50.000 tønder per dag, når feltet kommer op at køre.

Maersk Oil brugte betydeligt beløb på opgivet gasfelt 

Norsk lobby spår mega-investeringer i Sverdrup

Nyt oliefund i Johan Sverdrup 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også