Drilling-CEO: Belønningen kommer i 2015

2014 bliver vanskeligt for Maersk Drilling, fordi seks rigge skal på værft, men belønningen skulle gerne komme i 2015, hvor 22 ud af 24 enheder skal være i produktion.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF KASPER BRØNDGAARD ANDERSEN, ENERGIWATCH

Målet for Maersk Drilling står lysende klart.

Selskabet skal levere et driftsoverskud på knap 6 mia. kr.  i 2018, og for at nå det mål, har selskabet valgt at satse på komplicerede dybvandsboringer, som Maersk Drilling har erfaring med fra blandt andet Norge.

En række nye rigge er på vej fra koreanske værfter, mens andre skal til serviceeftersyn, og det betyder, at især 2014 ser ud til at blive udfordrende, fortæller topchef Claus Hemmingsen til Børsen. Selskabet skal have seks borerigge på værft næste år, men så kan belønningen også vise sig at komme året efter - i 2015.

"Her er seks ud af otte af de nye enheder leveret. Dermed har vi 22 i produktion og mangler bare to. Derfor bliver 2015 et rigtig godt år, hvis vi gør vores arbejde ordentligt. Men 2014 bliver hårdt. Her skal der være kontrol med omkostningerne, og så kommer belønningen året efter," siger Claus Hemmingsen, CEO i Maersk Drilling til Børsen.

Maersk Oil bekræfter leje af to Qatar-rigge

Maersk Drilling misser de hurtige gevinster

Maersk Drilling: Optioner kan opfylde 2018-mål 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også