Den arktiske havis genvinder styrke

I løbet af sommeren har isen i Arktis genvundet en smule af fortidens styrke og er i øjeblikket på største niveau i fire år. Det skyldes dog mest en køligere sommer, skriver Berlingske.

Den arktiske havis har i år været noget mere udbredt end sidste år, hvor arealet af isen satte bundrekord. Om et par uger vil isen nå sin årlige minimale udbredelse, afsmeltningen vil standse, og havene i Arktis vil igen fryse til. Og i øjeblikket har isen ikke været så udbredt siden 2009, fortæller lektor Rasmus Tonboe fra Center for Ocean og Is ved DMI til Berlingske.

Isen i Arktis smeltede rekordhurtigt i 2012 

Ifølge det amerikanske National Snow and Ice Data Center er isarealet nu på omkring seks mio. kvadratmeter, hvilket er ca. halvanden mio. kvadratmeter mere end samme tidspunkt sidste år.

"Og der bliver næppe øndret meget på placeringen, før indfrysningen begynder igen om få uger," siger han til Berlingske.

Arktis åbner for Ruslands nye Suezkanal 

At isen har genvundet lidt af sin styrke, betyder imidlertid ikke, at den globale opvarmning har sluppet taget i Arktis. Forklaringen skal findes i vejret, påpeger Rasmus Tonboe:

"Overordnet har vejret i Arktis hen over sommeren været præget af lavtryk med en anelse koldere temperaturer, end vi ellers har set i de seneste år. Samtidig hart vi her i Nordeuropa haft højtryksvejr med masser af solskin," siger han til Berlingske.

Det billede stemmer godt overnes med erfaringerne fra det svenske rederi MarInvest, der siden 2000 har arbejdet hen mod strategisk issejlads. For nylig fortalte COO Patrik Mossberg til ShippingWatch, at sæsonen for sejllads i Nordøstpassagen begyndte senere, fordi ruten har været præget af særlig sej vinteris.

"I år er der meget mere is end tidligere, og det gør sæsonen anderledes. Sidste år var eksempelvis ikke nogen is i den vestlige del, men lidt is i den østlige. I år virker det som om, at den østlige del er forholdsvis enkel, mens der er uventet mere is på den vestlige del af ruten. Når man snakker med den russiske atomflåde, er det pga. vejr, vind, strømme, temperaturer osv.," forklarede han.

Medie: Canada kan tabe slaget om Arktis 

Arktisk shipping får IMO på mission til Nordøstpassagen

Sovcomflot: 2013 gennembrud på Nordøstpassagen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også