USA går ind i sag om prisfusk på olie

Ikke kun EU, men også USA vil undersøge, om BP, Statoil og Royal Dutch Shell manipuleret med oliepriser.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF THOMAS BO CHRISTENSEN, ENERGIWATCH

I maj foretog EU en razzia hos BP, Statoil og Royal Dutch Shell på baggrund af en mistanke om, at olieselskaberne havde lavet ulovlige kartelaftaler på prisfastsættelses-platformen Platts.

Den mulige fusk med prissætningen af oliehandler har vakt stor opsigt og er blevet sammenlignet med bankskandalen i Storbritannien sidste år, hvor det kom frem, at ledende banker havde svindlet med LIBOR-renten (London Interbank Offered Rate).

Sagen har fået oliehandlere til at sagsøge olieselskaberne for at forvolde dem tab, og nu går de amerikanske handelsmyndighederne også ind i sagen, skriver Bloomberg.

USA lækker mere olie end Exxon Valdez  

Det er den amerikanske Federal Trade Commission, som tager sagen under behandling, og som ifølge anonyme kilder ser på, hvilken konsekvens den evt. manipulation kan have haft på det amerikanske oliemarked. Kommissionen interviewer i øjeblikket tredjepartspersoner for at finde ud af, hvordan Platts har fastsat oliepriserne, men det er endnu uvist, hvorvidt Platts bliver inddraget i undersøgelsen.

Ifølge Bloombergs kilder vil de tre olieselskaber dog sandsynlig blive stævnet af de amerikanske myndigheder. Ingen af parterne ønsker at kommentere sagen, skriver mediet.

Vil oliehandel for 18.500 mia. kr. ske i det skjulte? 

Statoil skjulte udslip i to år 

Olieindustrien: Storsvindlere eller offerlam...? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også