Rusland og Kina i gigantisk oliekontrakt til 60 mia USD

Det Russiske statsejede olieselskab Rosneft er klar til at underskrive en ny kæmpekontrakt, der skal forsyne Kina med råolie for 60 mia. USD. Det skriver New York Times.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Rusland og Kina er tæt på at underskrive en historisk stor oliekontrakt på ikke mindre en 60 mia. USD.

Mens Ruslands samlede olieproduktion fortsat ligger stabilt, er eksporten til Europa faldet. Landet har derfor gradvist øget olieeksporten til Kina. Og selv et mindre skift fra Europa mod Asien kan have en væsentlig betydning for Europa, da det kan skubbe priserne i vejret i hele regionen, skriver New York Times.

Rusland, der er verdens største olieproducent, laver omkring 10 millioner tønder om dagen, en smule mere end Saudi-Arabien. Rusland eksporterer lige nu en femtedel af sin olie til Asien. Landet sender olie direkte til Kina via de nye transsibiriske rørledninger, der stod færdige i 2010.

Energianalytikere påpeger, at Rosneft også er i forhandlinger med kinesiske selskaber med henblik på at etablere joint ventures om at bore i den russiske del af det Arktiske Ocean. Rosneft har allerede indgået lignende aftaler med Exxon Mobil, italienske Eni og Statoil i forbindelse med boringer i Karahavet.

Den nye aftale med Kina vil sandsynligvis betyde, at Rusland kan udskyde en ellers planlagt privatisering af 19 pct. af aktierne i Rosneft, en beslutning der er blevet mødt med modstand. Aftalen indikerer også et tættere økonomisk forhold mellem Rusland og Kina, hvilket kan hjælpe Rusland med at komme helskindet igennem landets nuværende økonomiske problemer, skriver New York Times.

Kina og Rusland indgår aftale om olieefterforskning

Kina og Island i nyt oliesamarbejde om Arktis

BP køber op i Rosneft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også