BP køber op i Rosneft

Det nye kæmpeselskab vil sidde på en femtedel af Rosneft, når og hvis aftalen godkendes af de russiske myndigheder.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

BP har scoret en stor andel i den russiske oliegigant Rosneft. De to parter er blevet enige om en kontant/aktie-aftale om det britiske selskabs andel i TNK-BP. Kæmpeselskabet vil sidde på en femtedel af Rosneft, når og hvis aftalen godkendes af de russiske myndigheder.

Rosneft giver BP USD 17,1 milliard i kontanter, samt 12,84 procent af dets aktier, for at overtage BP’s 50 procent andel af den britiske oliespillers joint-venture med Alfa-Access-Renova, TNK-BP, som selskabet har forsøgt at komme af med i flere måneder.

Medie: BP trukket ind i korruptionssag 

BP har allerede en andel på 1,2 procent i Rosneft, men regner med at bruge USD 4,8 milliarder af indtægterne på at købe yderligere 5,66 procent af aktierne, hvilket bringer BP’s samlede ejerandel op på hele 19,75 procent. Købet resulterer også i en indtægt på USD 12,3 milliarder.

De ekstra 5,66 procent af aktierne forventes at blive købt fra den russiske regering.

Som endnu en del af aftalen, indgået mandag, overtager BP to af Rosnefts pladser i den ni mand store bestyrelse.

Den britiske storaktør udtaler yderligere, at man ”støtter Rosnefts bestræbelser på at opkøbe flere andele fra andre aktionærer i TNK- BP,” hvilket betyder at den statsejede gigant muligvis går efter AARs del af joint venture selskabet TNK-BP.

Russisk oliemastodont i støbeskeen 

EU strammer oplysningskrav til olieselskaber 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også