Norske oliechefer brokker sig over varslet skattestigning

Cheferne i 15 norske olieselskaber udtrykker i et læserbrev deres store modvilje mod den norske statsminister Jens Stoltenbergs forslag om at nedsætte olieindustriens afskrivninger med tre mia. nok, som i stedet skal komme andre industrier til gode. Låg på væksten kalder oliecheferne ministerens forslag.

De 15 store olieselskaber, der arbejder i Norge og heriblandt Maersk Oil, er til daglig konkurrenter. Men i dagens udgave af erhvervsavisen Dagens Næringsliv er de rørende enige og fuldstændigt på linje. I et læserbrev skriver de 15 topchefer, der også omfatter Statoil, Total og Lundin, nemlig, at de er stærkt imod den norske statsminister Jens Stoltenbergs forslag om, at selskaberne skal betale mere i skat ved indirekte at lade afskrivningerne for industrien falde.

"Det norske olieskatteniveau er højt i international sammenhæng. Samtidig bliver den norske sokkel opfattet som attraktiv, ikke mindst på grund af stabile og forudsigelige rammevilkår. Efter regeringens forslag om vidtrækkende ændringer i olieskatten, kan et vigtigt konkurrencefortrin blive udfordret," lyder det fra topcheferne, som opfordrer medlemmerne af Norges storting til at tænke sig om en ekstra gang.

Stortinget må på banen

"Vores ønske er, at Stortinget i behandlingen af dette skatteforslag, bidrager til at genoprette forudsigeligheden i det norske skattesystem. For alle som skal investere i langsigtet, industriel virksomhed med tillid til, at myndighederne ikke vil ændre skattesystemet bogstavelig talt over natten."

Forslaget fra Jens Stoltenberg går på at stramme reglerne for afskrivningsreglerne for oliebranchens investeringer. Provenuet for en højere skat skal bruges til skattelettelser på cirka 3,5 mia. nok. i den norske "fastlandsøkonomi." Konkret består forslaget i en reduktion i skatteniveauet fra 28 til 27 pct. og en øget sats på afskrivninger på materiel fra 20 til 30 procent.

Norge vil stramme oliebranchens skatteregler

Norsk shipping kræver bedre rammevilkår

Esbjerg frygter at olieskatten vil koste job 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også