Dongs overskud skrumper drastisk

Dong fik et overskud på 474 mio. kr. efter skat i første kvartal 20143, hvilket er betydeligt mindre end samme periode 2012.
AF RITZAU FINANS

Det delvist statsejede energiselskab Dong fik et overskud på 474 mio. kr. efter skat i første kvartal af 2013. Det er en betydelig nedgang sammenlignet med
samme periode sidste år, hvor overskuddet blev 2,3 mia. kr. Driftsresultatet (EBITDA) steg til 4,6 mia. kr. fra 3,6 mia. kr. i samme periode sidste år.
"Stigningen i forhold til samme periode sidste år skyldtes primært en højere indtjening fra vindaktiviteterne, højere olieproduktion samt lavere
omkostninger," forklarer Dong.

Når bundlinjen alligevel skrumper, skyldes det blandt andet, at der i første kvartal af 2012 blev bogført et overskud fra salg af virksomheder på 2,0 mia.
kr. Samtidig har Dong investeret for 5,2 mia. kr. i kvartalet. Selskabets rentebærende gæld er steget med 2,6 mia. kr. siden årsskiftet, men Dong fastholder sit mål om at nedbringe gælden til 2,5 gange EBITDA ved udgangen af 2014. Ved udgangen af første kvartal var den justerede gæld 3,8 gange EBITDA.

Alt i alt betegner ledelsen regnskabets om tilfredsstillende.

"Efter et udfordrende 2012 var første kvartal et første skridt i den rigtige retning, men der er stadig et stort stykke arbejde foran os i forhold til at styrke Dong Energys kapitalstruktur og sikre fundamentet for vores vækstambitioner," udtaler administrerende direktør, Henrik Poulsen, i en kommentar.

Energiagentur: Råolieforbruget i svag vækst

Dong er ikke skræmt af ny olieskat

Dong satser halvdelen af investeringsbudget på havvindmøller 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også