Nyt netværk vil sikre Asiens rolle i Arktis
Det skal ikke kun være medlemmerne af Arktisk Råd, der har samarbejde om Arktis. Også lande, der ikke er arktiske, men som har interesser i regionen skal samarbejde. Det mener man på Island, hvor præsident Olafur Ragnar Grimsson har taget initiativ til at skabe det nye netværk for ikke arktiske lande - Arctic Circle. Det skriver Barents Observer.
Netværket skal mødes første gang i oktober, og målet er at holde møder en gang om året for at skabe dialog blandt de ikke-arktiske lande.
"Vores mål er at styrke beslutningsprocessen ved at bringe så mange arktiske og internationale partnere sammen som muligt under i et stort "åbent telt," lyder det fra Arctic Circle.
Netværket skal fungere non-profit. I ledelsen sidder ud over Islands præsident, Prins Albert fra Monaco, den russiske statsrådgiver for arktiske anliggender Artur Chilingarov, tidligere statsminister Kuupik Kleist fra Grønland og Alaskas senator Lisa Murkowski.
Forsvarskommandoen afviser kritik af overvågning i Arktis
Relaterede artikler
Smuglere og spioner har frit spil i Arktis
For abonnenter