EU strammer krav til offshorebranchen

Efter katastrofen med USA's Deepwater Horizon er EU på trapperne med nye krav til offshorevirksomheder, skriver Ritzau.

En række nye krav vil snart ramme virksomheder, som borer efter olie og gas på åbent hav. Det skriver Ritzau. Direktivet for offshore sikkerhed er udviklet i halen på den store oliekatastrofe med boreplatformen Deepwater Horizon, drevet af BP, i 2010.

Ifølge Ritzau er de nye regler i praksis forhandlet på plads og betyder, at offshore-virksomheder i EU fremover skal præsentere konkrete og detaljerede katastrofeplaner, inden en tilladelse til at bore efter gas eller olie vil blive sendt deres vej.

Også virksomhedernes boreudstyr, mulige risici og planer for at beskytte medarbejderne bedst muligt skal fremlægges på forhånd - suppleret af forebyggelses- og ulykkesplaner. I planerne skal virksomhederne vise, at de har "tilstrækkelige fysiske, menneskelige og økonomiske ressourcer til at begrænse og rette op på følgerne af en større ulykke", skriver Ritzau.

Greenpeace ser frem til det nye Direktiv, som ventes vedtaget i maj måned og herefter skal implementeres i de nationale lovgivninger. Og den kan få betydning for sejlads i Arktis håber man:

"Aftalen går noget af vejen for at sikre, at olieselskaber tænker sig ekstra godt om, før de kaster sig ud i risikable eventyr i Arktis. Desværre er der dog stadig også for meget manøvrerum i gennemførelsen," siger Greenpeaces klimachef, Joris den Blanken til Ritzau.

Britisk krav om skærpet kontrol med Arktis

Erstatningskrav øger BP's store olieregning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også