Blå blok klar til frasalg af Dong

Hvis den nuværende regering ikke vinder næste valg, kan et delvist frasalg af Dong godt komme på tale. Det skriver Berlingske.
Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe

De borgerlige partier er klar til igen at børsnotere Dong, mens regeringen afviser planen. Således kan et delvist frasalg af Dong komme til at blive virkelighed, hvis blå blok løber med sejren ved næste valg. Det skriver Berlingske.

"Vi kan sagtens se et perspektiv i, at man får tilført kapital og viden udefra ved at få Dong børsnoteret på et passende tidspunkt. Det giver selskabet mulighed for at vækste på en måde, hvor folk har deres egne penge i spil. Men det er vigtigt, at staten bevarer aktiemajoriteten," siger Peter Christensen, finansordfører i Venstre, til Berlingske.

I 2008 blev den daværende regering nødt til at droppe en børsnotering af Dong på grund af krisen. Men venstre er klar til at gøre endnu et forsøg, så længe staten mindst ejer 51 pct. af selskabet, hvilket sikrer kontrollerende indflydelse. Det er vigtigt for Peter Christensen, at hele styringen med Dong ikke falder i hænderne på udenlandske investorer.

Ideen bakkes op af finansordfører i de Konservative, Mike Legarth, der også ønsker en majoritet til staten, mens Ole Birk Olsen fra Liberal Alliance gerne ser hele Dong solgt.

"Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke vil gå hele vejen. Privat ejerskab er en fordel," siger Ole Birk Olsen.

Hos Dansk Folkeparti mener formand Kristian Thulesen Dahl, at mere end halvdelen af Dong kun kan privatiseres, hvis staten bevarer ansvaret for energinettet. Det er af hensyn til forsyningssikkerheden.

Hos regeringen er man dog mindre positivt stemt over for ideen.

"Jeg kan ikke se tungtvejende argumenter for det. Det handler om forsyningssikkerhed, og den skal man være varsom med," siger finansordfører John Dyrby Paulsen (S).

Schur overvejer sin fremtid efter kritisk rapport 

Dong lider under flere års vokseværk 

Dong-direktør: Rigsrevisionen tegner et korrekt billede 

Rigsrevisorerne kritiserer Dongs investeringsprogram 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også