Semco ansætter 50 nye medarbejdere

Semco Maritime i Esbjerg har i øjeblikket travlt med at trawle CV'er igennem til 50 ledige stillinger. Længere ude i fremtiden kan det dog blive en udfordring for virksomheden at skaffe kvalificeret arbejdskraft, frygter HR director Jens Holm-Nielsen, skriver B.T.

Det går strygende for den danske offshore-virksomhed Semco Maritime i Esbjerg. Sidste år ansatte virksomheden 250 funktionærer, og i øjeblikket gennemgår de 500 CV'er til 50 ledige stillinger som ingeniører og funktionærer, skriver B.T.

"Der er ingen krise hos os. Tværtimod. Vi leverer ingeniørarbejde til vind- olie- og gasindustrien internationalt, og det sidste år er det gået forrygende. I 2012 blev der skabt 1.200 nye job i Esbjerg i vores branche," siger HR director Jens Holm-Nielsen til B.T.

Det er dog ikke sikkert, at ansættelserne i fremtiden vil gå lige så let, og Jens Holm-Nielsen frygter for, hvorvidt der vil være kvalificeret arbejdskraft.

"Om nogle år er jeg ret sikker på, at vi får en udfordring, fordi det bliver svært at skaffe folk med de rigtige kompetencer. Og så må vi kigge ud i verden, når vi skal ansætte. Derfor synes jeg også, at regeringen skulle gøre noget mere for at puffe de unge i retning af de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft de kommende år. Og væk fra brancher, hvor man typisk uddanner sig til ledighed," siger Jens Holm-Nielsen til B.T.

Semco: Gennembrud i Vietnam 

Rekruttering den store udfordring i 2013 

Avis: Offshore har skabt 1200 job i Esbjerg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også