Seadrill får stigende dagsrater på olierigge

Sedrills regnskab for tredje kvartal bekræfter, at der er meget høje dagsrater for olierigge for tiden.
RITZAU FINANS

Norske Seadrill kan ikke leve op til markedets forventninger med sine tal for tredje kvartal. Regnskabet understreger dog de markant stigende dagsrater i Nordsøen og til dybvandsmarkeder; segmenter, som Maersk Drilling fokuserer benhårdt på.

Seadrill havde i tredje kvartal et driftsresultat, EBITDA, på 574 mio. dollar mod ventet i markedet ifølge TDN Finans 619 mio. dollar. Driftsindtægterne endtepå 1092 mio. dollar mod ventet 1113 mio. dollar. Flådeoversigten bekræfter dog tendensen med markant stigende rater for rigge i Nordsøen og dybvandsrigge.

Højere dagsrater

Riggen West Venture, der opererer i Norge, kører nu med dagsrater på 445.000 dollar mod 268.000 dollar i den foregående kontrakt. West Hercules har øget sin dagsrate til 501.000 dollar fra 495.000. Ultradybvandsriggen West Navigator vil få en dagsrate på 586.000 dollar i det norske farvand fra starten af 2013, mens ultradybvandsriggen West Polaris nu opererer for 628.000 dollar om dagen mod 562.000 dollar kontrakten før.

Seadrill har syv ultradybvandsrigge i ordre. Selskabet har netop frasolgt hovedparten af sine aktiviteter inden for almindelige rigge for at fokusere benhårdt på Nordsøen og dybvandsmarkedet. Samme strategi har Maersk Drilling, der har tre rigge til Nordsøen i ordre samt fire boreskibe, der kan operere på meget dybt vand.

Fredriksen-ejet olieselskab i gældskrise 

Maersk Drilling overvejer næste skridt i patent-sag

Maersk Drilling og Dong betaler millionerstatning

Seadrill scorer igen skyhøje dagsrater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også