Maersk i debat med Nordisk Råd om arktisk olieudvinding

Maersk og Norsk Olie og Gas er i denne uge mødtes med Nordisk Råd, der ønsker skrappere regler for udvinding af olie- og gas i Arktis.
Foto: JONATHAN HAYWARD
Foto: JONATHAN HAYWARD

Nordisk Råd vil sikre, at potentialet for olie- og gasudvinding i Arktis ikke kun kommer til at handle om brændstof og medfølgende storprofit, men også om klima, arbejdsmiljøsikkerhed og potentielle miljøkatastrofer. Derfor holdt rådet i denne uge møde med Maersk og brancheorganisationen Norsk Olie og Gas.

"Det nye nordiske samarbejdsprogram for Arktis sætter mennesket i centrum. Så det er vores opgave som politikere at undersøge, om vi på nordisk plan kan bidrage til en bæredygtig udvikling i nord, som kommer befolkningen i Arktis til gode uden at sætte miljøhensyn overstyr," sagde formanden for Nordisk Råds Miljøudvalg, Ann-Kristine Johansson på mødet, fremgår det af Nordisk Råds hjemmeside.

Nordisk Råd har været efter regeringerne i de nordiske lande for ikke at være nok oppe på dupperne med at skabe en ordentlig miljølovgivning i Arktis. Det er især vigtigt i forhold til andre lande med interesser i regionen, som måske ikke har de samme forhold til miljøkrav.

"Det arktiske område er jo noget vi er fælles om her i Norden. Vi står overfor lande som USA og Rusland, der ikke har samme tradition for at tænke på miljøbeskyttelse, som vi har i de nordiske lande. Så hvorfor ikke gå sammen for at sikre en mere bæredygtig fremtid i Arktis," spurgte Ann-Kristin Johansson på Nordisk Råds møder i Gøteborg i september.

Den holdning har Maersk, der har betydelige interesser i Arktis, tilsluttet sig:

"Norden er højt respekteret overalt i verden som foregangsregion på miljøområdet. Så vi vil gerne opfordre de nordiske lande til at samarbejde for høje internationale standarder indenfor miljø, søtransport og olieudvinding, så vi kan få ens regler for alle aktører i hele det arktiske område," mente Jens Jørgen Madsen, Director of Business Development fra Maersk ifølge Nordisk Råds hjemmeside.

Arktis udgør et særligt maritimt vækstpotentiale

Maersk og Dong nedtoner advarsel om grønlandske boringer

Oliegigant: Drop det sorte guld i Arktis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også