Lundin: Nordsøen gemmer på flere store oliefelter

Chefen for olieselskabet Lundin Petroleum, C. Ashley Heppenstall, mener, der fortsat kan ligge enorme oliefelter i Nordsøen, som blot skal lokaliseres. Lundin, der er partner med Maersk Oil i det vigtige Johan Sverdrup felt, regner med, at feltet indeholder mellem 1,7 og 3,3 milliarder tønder olie. Produktionen fra feltet kan ifølge Heppenstal svare til helt op imod en fjerdedel af Norges samlede olieproduktion, når det sættes i gang.
"Vi tror, der fortsat er potentiale for at finde felter med flere hundrede millioner tønder olie i hjertet af Nordsøen," har C Ashley Heppenstall sagt på ONS konferencen i Stavanger ifølge Dagens Næringsliv.
Sverdrup-feltet strækker sig over anslået 150 kvadratkilometer og dækker dermed to norske offshore-licenser. Maersk Oil sidder på 20 pct. af den ene. Produktion af mellem 1,7 og 3,3 milliarder tønder olie svarer til en markedsværdi i dagens oliepris på mellem 1090 og 2110 mia. kr.
Statoil forventer større norsk olieproduktion i 2020 end i dag
Maersk Drilling ser flere opgaver i Norge efter nye olie-fund
Relaterede artikler:
Rambøll Olie & Gas sætter alt ind på Norge
For abonnenter