Dong leverer skuffende halvårsresultat

Dong Energy kommer ud af første del af 2012 med et resultat, som selskabet selv betegner som "ikke godt." Mens Dong overordnet lider af en ugunstig prisudvikling, henter olie- og gasdelen Exploration & Production gode resultater hjem på produktion og pris.
Foto: DONG Energy
Foto: DONG Energy

Dong Energy har i dag offentliggjort halvårsrapport for første halvår 2012. Resultatet efter skat lander på 0,8 mia. kr. Det er 2 mia. kr. mindre end samme periode sidste år. EBITDA blev 6,6 mia. i år, hvilket også er et fald i forhold til sidste år,  hvor det tilsvarende resultat lå på 9,1 mia. kr.

”Det er ikke et godt resultat, vi leverede i første halvår. Vores indtjening (EBITDA) er som forventet, men nettoresultatet er især påvirket af, at vi har måtte nedskrive værdien af vores gasfyrede kraftværker. Det skyldes de lave kul- og CO2-priser, som gør gasfyrede kraftværker mindre profitable end kulfyrede. Den ugunstige gaspris bevirker også, at vi ikke som tidligere udmeldt, forventer at opnå samme EBITDA i 2012 som i 2011. Det ændrer dog ikke ved, at vi fortsat forventer væsentlig bedre indtjening i 2013 i forhold til 2011, som følge af vores investeringer i havvind samt olie- og gasaktiviteter. Vi fastholder også vores ambitiøse mål om at fordoble EBITDA i 2015 i forhold til 2009," siger konstituteret adm. direktør Carsten Krogsgaard Thomsen.

Højere oliepris

Den negative udvikling gælder ikke Dong Energys aktiviteter inden for vindsektoren og for olie- og gasdelen Exploration & Production, hvor Dong oplyser, at både produktionen og priserne var højere i år end sidste år.

Ud fra resultatet for første halvår, forventer Dong, at årsresultatet for 2012 kommer til at lande 10 pct. lavere end i 2011. Det er en nedjustering af den forventning, Dong fremlagde i regnskabet for 2011, hvor forventningen var, at 2012 ville lande på samme niveau.

Fra næste år tror Dong på en ændring af udvikling og forventer, at 2013 ligger "væsentligt over både 2011 og 2012 som følge af idræftssættelse af nye aktiver samt helårseffekt fra nye aktiver sat i drift i 2012," hedder det i en meddelelse fra selskabet.

Dong overtager olieaktiviteter i Norge

Dong-chef: Olie- og gas har været for usynlig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også