Dong: Poterne væk fra Nordsø-skat

Dong-chef håber ikke, at eftersyn af Nordsø-aftalen vil give politikerne gode skatte-ideer.
Foto: AF CARSTEN INGEMANN
Foto: AF CARSTEN INGEMANN
AF MICHAEL STENVEI, michael.stenvei@jp.dk

"Med store investeringer er det vigtigt, at rammevilkårene ikke ændres undervejs," siger Anders Eldrup, adm. direktør i Dong Energy. Udtalelsen falder i forbindelse med, at Dong netop har trykket på startknappen til etableringen af et nyt oliefelt i Nordsøen, Hejre-feltet. Der skal frem til 2016 investeres 14 mia. kr., inden den første olie og naturgas kan sendes i land.

Stabile vilkår vigtigst

I forvejen har Dong og partneren Bayerngas investeret 4 mia. kr. blot for at kaste lys over, om der overhovedet er skyggen af et olie- og gaseventyr. Med investeringer af den karat er der ikke brug for usikkerhed omkring beskatningen af den olie og gas, der kan hentes op de næste 25 år, lyder meldingen. "Det er vigtigt ved langtidsinvesteringer, at der er nogenlunde stabile vilkår," siger Anders Eldrup.

Er udenfor Nordsø-aftalen

Dong er ikke omfattet af Nordsø-aftalen, der alene gælder Dansk Undergrunds Consortium (DUC) ledet af A.P. Møller - Mærsk. Men strammes DUC-beskatningen, som bl.a. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten lægger op til, kan det ende med at smitte af på Dongs skatteaftale. Med meldingen til politikerne om at holde fingrene væk fra Nordsø-skatten følger statsejede Dong i fodsporet på A.P. Møller - Mærsk, der for nylig slog fast, at regeringen godt kan glemme alt om at ændre på Nordsø-aftalen. "Vi ser ikke grundlag for en genforhandling af Nordsø-aftalen. Aftalen lever op til alt det, som parterne lagde vægt på under forhandlingerne i 2003, og de forhandlinger var både lange og omhyggelige," lød det fra Anders Würtzen, chef for public affairs i A. P. Møller -Mærsk, da Mærsk for første gang kommenterede regeringens planer om et serviceeftersyn. Mærsk forhandler på vegne af DUC, der også tæller Shell og Chevron.

Har tjent 88 mia. kr.

Morgenavisen Jyllands-Posten kunne for nylig afsløre, at de tre oliegiganter i interne opgørelser peger på, at man i perioden 2004-2010 har tjent i alt 88 mia. kr. på Nordsø-olien ud af en samlet omsætning på 150 mia. kr. Oplysningerne har bl.a. fået regeringens støtteparti, Enhedslisten, til at skærpe tonen i jagten på nye Nordsø-indtægter. Olie- og gasindvindingen i Nordsøen sikrede i 2010 staten 23,7 mia. kr. i indtægter fra skatter og afgifter fra selskabsskat, overskudsdeling og kulbrinteskat.

Dong parat til nye olieeventyr

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også