ShippingWatch

Oliepriserne stiger på stort fald i amerikanske råolielagre

Prisen på råolie kravler op onsdag morgen, hvor branchedata viser dalende amerikanske olielagre og en forsyningstramning inden det kommende EU-forbud på russis olie.

Foto: Magnus Holm

Oliepriserne stiger onsdag morgen, ovenpå industridata der viser, at amerikanske råolielagre faldt mere end forventet i sidste uge, hvilket understreger forsyningsstramningen forud for et nært forestående EU-forbud og G7-prisloft på russisk olie.

Det skriver Reuters.

Futures for Brent-olien steg med 25 cent eller 0,3 pct. til 88,61 dollar per tønde tidlig tirsdag morgen, mens WTI-futures steg 35 cent, eller 0,4 pct., til 81,30 dollar per tønde.

Stigningerne bakkes op af De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Irak og Algeriet, der tirsdag forstærkede kommentarer fra Saudi-Arabiens energiminister, om at Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) og organisationens allierede (Opec+), ikke overvejer at øge olieproduktionen.

Usikkerhed om, hvordan Rusland vil reagere på planer fra G7-nationer om at lægge loft over de russiske oliepriser, understøtter ifølge analytikere markedet yderligere.

Prisloftet, der endnu ikke er offentliggjort, men som skal være på plads fra den 5. december, vil sandsynligvis blive justeret et par gange om året, fortalte en højtstående embedsmand fra det amerikanske finansministerium tirsdag.

- Handlende overvåger Ruslands eksport tæt og vil se efter, hvor meget de kan trimme landets udenlandske salg som gengældelse, hvilket kan få oliepriserne til at stige, vurderer Stephen Innes, der er partner i SPI Asset Management.

De amerikanske råolielagre faldt med omkring 4,8 mio tønder i ugen, der sluttede 18. november, viser data fra American Petroleum Institute (API) ifølge markedskilder. Det er markant mere, end de 1,1 mio. tønder, som analytikere adspurgt af Reuters, havde forventet.

API-data viser dog samtidig, at destillatlagrene, der inkluderer fyringsolie og jetbrændstof, steg med omkring 1,1 mio. tønder sammenlignet med analytikernes forventninger om et fald på 600.000 tønder

Storbank i ny analyse: Optur i tank kan overleve recession takket være Ruslands krig

Geopolitisk lettelse og covid-19 i Kina tynger oliepriserne

Ny nedlukning i Kina presser optimismen og holder olie nede

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs