Oliepriserne har det største ugentlige fald siden marts

Investorer frygter ifølge Reuters, at Opec vil udvide olieproduktionen med forventning om, at efterspørgslen vil stige.
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne falder fredag morgen med sit største ugentlige fald siden marts. Investorer frygter, at Opec - Organisationen af Olieeksporterende Lande - sandsynligvis vil udvide produktionen med flere tønder grundet forventninger om, at efterspørgslen vil stige, da flere lande er ved at komme sig over pandemien. Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 73,40 dollar mod 74,24 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,58 dollar mod 72,60 dollar torsdag eftermiddag.

Diskussionen indenfor Opec+ - Organisationen af Olieeksporterende Lande og Allierede - blev afsluttet uden en aftale i denne måned, da Forenede Arabiske Emirater var imod at udvide produktions-politiken til efter april 2022.

Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien opnåede dog et kompromis i denne uge, hvilket baner vejen for at Opec+ kan færdiggøre en aftale, som vil tillade mere udbud i markedet.

"Alle tegnene indikerer, at Opec+ er på vej til en potentiel kompromis-aftale, som vil tillade Forenede Arabiske Emirater at sikre sig et udgangspunkt for en justering, men andre producenter ville uden tvivl søge en lignende behandling og potentielt forlænge forhandlingerne indtil august, hvor der er et ministerielt møde," skriver RBC Capital ifølge Reuters.

Opec sagde torsdag, at forventningen er, at olie-efterspørgslen vil stige næste år til samme niveauer fra før pandemien.

IEA advarer om stramt oliemarked efter uenighed i Opec+

Dødvande i Opec+ strammer oliemarkedet yderligere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også