Endnu et offshore-selskab forsøger nu at omlægge forretningen, så pengene i fremtiden kan hentes fra vindenergi.
Der er tale om det Arne Blystad-kontrollerede Offshore Heavy Transport (OHT), der nu er gået "all in" i sit sats på vind.
Det skriver Finansavisen.
Selskabet forsøger derfor nu at hente en halv mia. norske kr., der skal bruges til at finansiere nye vindfartøjer, der kan bruges til at installere vindmøller til søs. Helt konkret er der tale om det første af to installationsfartøjer, som OHT bestilte fra det kinesiske værft China Merchants Heavy Industry tilbage i juni. Aftalen indeholder desuden en option på yderligere to fartøjer.
DNB Markets er sammen med yderligere fire mæglerhuse blevet hyret til at skaffe pengene, som skal rejse gennem en rettet emission.
Vindmarkedet er inde i en massiv vækstperiode, og ifølge Finansavisen forventes det, at der over de næste ti år skal installeres omkring 19.000 nye turbiner og fundamenter.
Også Scorpio Bulkers har varslet planer om at komme ind på markedet med en hensigtserklæring med det sydkoreanske værft DSME om at få bygget op til fire skibe.
Equinor i tæt partnerskab med BP om amerikansk havvind
Songa Container skal have tilført millioner for anden gang på få måneder