Songa Container skal have tilført millioner for anden gang på få måneder

Norske Songa Container skal nu for anden gang på få måneder have tilført 5 mio. dollar for at styrke egenkapitalen, skriver Finansavisen. Seneste skud penge kom i marts.
Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO

Feederrederiet Songa Container skal have tilført 5 mio. dollar for anden gang på få måneder.

Det skriver Finansavisen på baggrund af et brev, som rederiet har sendt til sine obligationsejere.

Her foreslås det, at rederiets aktionærer samlet skyder 5 mio. dollar ind i selskabet enten i form af egenkapital eller som aktionærlån, mens også obligationsejerne skal bidrage.

Ifølge avisen sker det ved, at de åbner for, at to kvartalsvise rentebetalinger kan ske ved at udstede obligationer. Samtidig skal aktionærerne stille med 2 mio. dollar til egenkapital hver gang den metode benyttes.

"Det er selskabet klare mening, at dette repræsenterer et retfærdig og velbalanceret forslag som beskytter interesserne til alle (...) og giver selskabet tid til at finde en tilstrækkelig løsning, som muliggør en fuld tilbagebetaling til obligationsejerne, såfremt det underliggende marked tillader det," lyder det i et brev til obligatonsejerne ifølge Finansavisen.

Aftalen indbærer også, at løbetiden for et gældende obligationslån forlænges, og minimumskravet for livkviditeten sænkes.

Det var tilbage i marts, at rederiets ejere anført af Arne Blystad senest smed 5 mio. norske kr. i rederiet for at styrke egenkapitalen.

Arne Blystad har i forbindelse med dagens melding også solgt ud af sine aktier i Maritime & Merchant Bank, som han ejede gennem Songa Investments. Han har nu lige knap 30.000 aktier i Maritime & Merchant, hvor han desuden er bestyrelsesmedlem, mens han inden dagens handel havde i alt 120.000 aktier i banken, fremgår det af en børsmeddelelse.

Rederiet varslede allrede i forbindelse med sit regnskab i slutningen af april, at man inden for kort tid forventede at få brug for endnu en portion penge for at leve op til vilkår i den tidligere låneaftale.

Songa Container ser risiko for økonomiske problemer hos befragtere 

Songa Container får nye penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også