Skandinavisk storbank lukker fond for olie og shipping efter 23 år

DNB's Asset Management-afdeling lukker en investeringsfond for olieservice og shipping, skriver E24. "Vi ser et tydeligt skifte mod 'grønne fonde'," lyder det fra DNB.
Foto: DNB/PR
Foto: DNB/PR

Efter 23 år nedlægger DNB Asset Management meget snart sin fond for olieservice og shipping, skriver det norske medie E24.

Beslutningen forklares med en lav efterspørgsel efter fonden fra kunderne.

"Vi ser et tydeligt skifte mod 'grønne' fonde, og som kommerciel aktør er det derfor naturligt, at vi lytter til kundernes ønsker og hellere udvider sortimentet inden for fonde med specielt store krave til ESG," skriver DNB's kommunikationsrådgiver Cecilie Skjennald i en mail til E24.

Hun understreger dog, at olieservice og shipping fortsat vil være at finde i flere fonde fremover. Det har dog grundet den faldende efterspørgsel været naturligt at afvikle fonden, der var mest rettet mod sektorerne.

Fonden med navnet DNB Navigator har primært investeret på Olso Børs, og forvaltningskapitalen er ved afviklingen nede på 180 mio. norske kr., skriver E24.

I de senere år har den leveret store minus i afkast med minus 40 pct. alene i år og de seneste fem år et minus på 41 pct. ifølge mediet.

Fondens største investeringer har senest været i selskaber som Frontline, BW Offshore, Subsea 7 og Golden Ocean samt Aker Solutions og Odfjell Drilling, skriver E24 på baggrund af Morningstar.

Topchef om tidligere drilling-fusioner: "Den rene katastrofe" 

Capesize-rater halveret på få måneder: "Magien er ved at aftage" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også