JPMorgan dropper at støtte olieboringer på Arktis

JPMorgan vil ikke længere finansiere olieboringer i Arktis. Samtidig vil investeringsbanken udfase sine lån til kulindustrien. Dermed følger banken i hælene på investeringsselskabet Blackrock.
Foto: Dylan Martinez/REUTERS / X00177
Foto: Dylan Martinez/REUTERS / X00177
AF RITZAU FINANS

JP Morgan vil nedtone finansieringen af klimabelastende forretninger og løfte flere bæredygtige tiltag. Beslutningen møder dog kritik fra interesseorganisationer, skriver The Guardian.

Den amerikanske storbank JPMorgan vil ikke længere finansiere olieboringer på Nordpolen.

Banken vil desuden udfase sine lån til kulmineindustrien og i stedet tilbyde 200 mia. dollar til bæredygtige projekter såsom grøn energi.

Sådan lød det til et investorarrangement tirsdag ifølge The Guardian. Udmeldingen imponerer dog ikke klimaorganisationer.

"De her tiltag blegner i sammenligning med JPMorgan Chase's ansvar for at anerkende klimakrisen og de farer, som krisen udgør for investorer og den globale finansielle stabilitet," siger Eli Kasargod-Staub fra den etiske aktionærgruppe Majority Action.

Han påpeger, at siden Paris-aftalen blev vedtaget, har JP Morgan støttet olie- og gasudvindingsprojekter på blandt andet arktis med 75 mia. dollar.

Med den nye strategi følger JPMorgan efter kapitalfonden Blackrock, der for nylig annoncerede lignende grønne mål. Men hvor Blackrock ikke vil finansiere selskaber, som skaber mere end en fjerdedel af deres omsætning på kul, så kan JP Morgan fortsat støtte selskaber, der er helt op til 50 pct. afhængige af kul.

Aktionærgruppen Majority Action opfordrer i stedet JPMorgan til at sætte som mål at leve op til Paris-aftalen.

Shippingchefer efterlyser klare miljøkrav: "Hvor meget er nok?"

Wintershalls vicedirektør frygter investorflugt fra olie

Storbank advarer rederier: I risikerer at blive irrelevante for investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også