Ansatte i protest mod Equinors planlagte nedskæringer

Equinors ledelse vil skære over 100 stillinger fra selskabets organisation på norsk sokkel. Sparemanøvren møder modstand hos de ansatte, skriver Dagens Næringsliv.
Foto: Equinor
Foto: Equinor

Equinors ledelse går videre med planlagte nedskæringer på norsk sokkel, hvor olieselskabet vil skære 150 stillinger i løbet af 2019.

Men sparemanøvren mødes med skarp kritik fra selskabets ansatte organiseret under fagforeningerne Safe og Lederne, skriver Dagens Næringsliv.

"Der er ikke mere at trække på. Situationen på platformen er krævende nok, som det er," siger hovedtillidsmand Per Helge Ødegård fra Lederne til den norske avis.

Nedskæringerne er del af et omfattende spareprogram, som Equinor, dengang Statoil, introducerede i 2016, hvor olieprisen undervejs skrabede bunden med 27 dollars per tønde.

Den norske delvist statsejede oliekæmpe kom for et par uger siden med sit bedste regnskab længe, og selskabet planlægger samtidig at øge produktionen frem mod 2025. Men samtidig holdes der fast i nedskæringerne på norsk sokkel.

"I 2016 var situationen en helt anden. Der var meget lavere indtægter og højere omkostninger. Målene som blev sat dengang blev trukket ekstra meget ud. Nu er situationen anderledes, og vi har ikke plads til at reducere bemandingen yderligere," siger Per Helge Ødegård til Dagens Næringsliv.

Medier: Offshore-rederier dropper kontrakter med Equinor

Equinor har investeret milliardbeløb i Rusland siden sanktioner 

Equinor-ansatte har mistet tillid til norsk tilsyn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også