Atlantic Petroleum tilbagefører stor hensættelse

Olieselskabet vil frigive en hensættelse på mere end 11 mio. pund, som vil styrke selskabets balance og resultatopgørelse i 2018.
Foto: Atlantic petroleum / PR
Foto: Atlantic petroleum / PR
AF RITZAU FINANS

Atlantic Petroleum har inden udgangen af december fået endeligt overført sine licenser i Nordsøfelterne Blackbird og Ettrick og vil i den forbindelse frigive en hensættelse på mere end 11 mio. pund, eller knap 93 mio. kr., som vil styrke selskabets balance og resultatopgørelse i 2018.

Det fremgår af en meddelelse fra det lille færøske olieselskab, der desuden fortæller, at produktionen fra feltet Orlando bliver en smule forsinket.

Selskabet havde tidligere meddelt, at Decipher – feltets operatør – havde kurs mod den første produktion ved udgangen af 2018, men den første olie ventes nu inden udgangen af første kvartal i år.

Atlantic Petroleum solgte sin andel i Orlando i 2017 med aftale om at modtage 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra feltet, hvorefter andelen stiger til 4,35 pct. af al produktion derefter.

Atlantic Petroleum skrev i sit regnskab for tredje kvartal 4. december, at omsætningen fra Orlando ville nå resultatopgørelsen tidligt i 2019. Nu er formuleringen, at royalty-betalingerne vil starte i 2019.

Atlantic Petroleum kritiseres for forsinkede regnskaber

Atlantic Petroleum regner med underskud for 2018 

Atlantic Petroleum leverer underskud og nedjusterer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også