Kuwaits olieselskab vil være operatør på norsk sokkel

Det kuwaitiske olieselskab KufPec har investeret tæt på en mia. dollars i den norske del af Nordsøen i de sidste par år, og selskabet vil nu gå efter at blive operatør i regionen, siger CEO til Finansavisen.
Gina Krog i Nordsøen | Foto: Statoil
Gina Krog i Nordsøen | Foto: Statoil

Kuwaits statsejede olieselsab KufPec, Kuwait Foreign Petroleum Exploration Company, har ambitioner om at blive en større spiller i den norske del af Nordsøen.

Det fortæller CEO Nawaf S. Al-Sabah til norske Finansavisen.

KufPec har i løbet af de sidste to år investeret omkring en mia. dollars i olieaktiviteter på norsk sokkel, hvor selskabet senest købte franske Totals andel på platformen Gina Krog sidste efterår.

"Opstarten af Gina Krog-feltet skubber os op på en produktion på næsten 30.000 tønder om dagen i forhold til nærmest nul for to år siden," siger topchefen og tilføjer, at planen er, at  det kuwaitiske olieselskab vil skrue op for investeringerne i området og gå efter at blive kvalificeret som operatør.

Planen er samtidig at trække den norske produktion op på 40.000 tønder om dagen indenfor relativt kort tid, siger Nawaf S. Al-Sabah til Finansavisen.

Nye spillere satser på norsk sokkel

Flere af de traditionelt store olieselskaber i den norske del af Nordsøen har siden olieprisens fald solgt ud af aktiviteter i området, herunder Equinor og franske Total.

Samtidig er der dog kommet nye spillere på banen, som for eksempel det kuwaitiske selskab, der sammen selskaber som Aker BP, Point Resources og Eni går efter en mere dominerende rolle i Nordsøen.

Det gælder også tyske Wintershall, der i sidste uge meldte ud, at man vil bruge mere end en tredjedel af sit globale investeringsbudget på norsk sokkel frem mod 2020.

Nærmere bestemt vil Wintershall bruge op mod to mia. euro, svarende til næsten 15 mia. kr., i vækst i Norge, skrev selskabet i en meddelelse i forbindelse med CEO Mario Mehrens deltagelse på offshorekonferencen Offshore Northern Seas i Stavanger.

Olieselskaberne vil skrue op for investeringerne i Norge 

Equinor fremlægger nye planer for den norske sokkel  

Wintershall vil investere 15 mia kroner i Norge frem mod 2020 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår